Mandfolk på MTB

TILMELDING

 

Hillerslev Idrætsforening startede  et nyt tilbud 24 marts 2019. Det kaldes ”Mandfolk på MTB”, og  er for mænd, som har nogle ekstra kilo på sidebenene, og gerne vil have det sjovt sammen med ligesindede.

Hvis man fylder godt i landskabet, er mand og har en fungerende mountainbike og en cykelhjelm, så er det relevant at tjekke Hillerslev Idrætsforenings nye tilbud. Hos ”Mandfolk på MTB” er det sociale i centrum og absolut ikke, hvem der ser bedst ud i tætsiddende cykeltøj.

Farten er ligegyldig
I den nystartede afdeling i Hillerslev Idrætsforening går man målrettet efter at få flere op af sofaen og ud i naturen.

”Vi starter det her op, fordi vi tror, der sidder mænd rundt omkring, som gerne vil motionere sammen med andre, men som har svært ved at se sig selv i motionstilbud, hvor de andre har været i gang længe,” siger Klaus Ellegaard der er tovholder for ”Mandfolk på MTB” i Hillerslev Idrætsforening.

Han mener også, at alle får mest ud af motion med andre på cirka samme niveau. Derfor er der ingen planer om, hvor hurtigt man skal kører, bare man har det sjovt sammen.”

Flere skal ’bevæge sig for livet’
Initiativet er skabt i et samarbejde mellem Hillerslev Idrætsforening og Bevæg dig for livet – Cykling, som i disse år arbejder intenst for at styrke idrætsforeninger for at få flere aktive danskere.

”Mountainbike er super godt, hvis man vil i gang med at motionere, og man har nogle ekstra kilo. Det er nemt at gå til, og man risikerer ikke overbelastningsskader som ved løb og mange andre idrætter. Vi arbejder målrettet på at få flere danskere til at være aktive, og med ”Mandfolk på MTB” hjælper vi Hillerslev Idrætsforening med at komme i gang med et idrætstilbud, der gør netop det”, siger Martin Wang Hjørngaard, der er udviklingskonsulent for Bevæg dig for livet – Cykling hos Danmarks Cykle Union.

 

Hvis man vil vide mere, er man velkommen til at kontakte Klaus på mobil 25560860. Der køres herefter hver søndag kl. 10.  Man kan også allerede nu melde sig ind i Facebookgruppen ’Mandfolk på MTB – Hillerslev IF’- https://www.facebook.com/groups/HillerslevIF/

 

Kontaktpersoner

Klaus Ellegaard ansvarlig for ”Mandfolk på MTB” hos Hillerslev Idrætsforening, mobil 25560860 e-mail kellegaard@hotmail.com

 

 

Mere information om ”Mandfolk på MTB” og Bevæg dig for livet – cykling

”Mandfolk på MTB” er et koncept udviklet af Bevæg dig for livet – Cykling, og der er allerede startet ca. 20 lignende fællesskaber andre steder i landet. Bevæg dig for livet – Cykling er et resultat af Bevæg dig for livet-visionen mellem DIFDGITrygFonden og Nordea-fonden. Ønsket er at udbrede cykling, så endnu flere kan opleve glæden ved at være en del af cykelsporten, cykelmiljøet, klub- og foreningslivet